Tre Gange en halv Time i Luften over Nordsjællands Kyst
FLYV, Maj 1936Tre danske Svæveflyveres Bedrift
Den 9. April lykkedes det tre danske Svæveflyvere at sætte en smuk Rekord over Skrænterne ved Tisvilde. Med Svæveplanet Grunau Baby foretog Ulrich Birch, Otto Veibel og Willy Jensen hver en Svæveflugt af en halv Times Varighed, og FLYV bringer Willy Jensens Skildring af de tre Svæveflyveres raske Bedrifter.
Dansk Svæveflyvning er ikke mere en Fabel, det er Fakta. De danske Svæveflyvere har rundet en Milepæl, de har naaet et Maal, der blev sat for mange Aar siden, et Maal, som har kostet uendelige mange Skuffelser og økonomiske Ofre, og kun med den for Svæveflyvningen saa nødvendige Taalmodighed og sejge Tro paa, at det kunde gøres, er det lykkedes at naa til disse danske Resultater, der i Dag staar som de bedste i Norden.
Den 9. April 1936, Skærtorsdag, der skulde blive den Dag, som sikkert alle danske Svæveflyvere vil huske ud i Fremtiden, tog vi som sædvanlig ud til Øvelsespladsen i Lundtofte, vel vidende, at der var N-V Vind, og af en saadan styrke, at der kunde gøres Forsøg paa Svæveflyvning ved Nordsjællands Kyst. Men vi var skeptiske, som man bliver efter saa mange mislykkede og forhastede Forsøg, og først ved Middagstid besluttede Ulrick Birch sammen med et Par Kammerater at tage Chancen og vove Forsøget.
Vi var heldige den Dag, 60 km kørtes paa Molorcykle uden Uheld, Motorspillet startede uden Vrøvl, og Vejret holdt sig med den konstante N-V Vind ca. 7 m pr. sek. Denne Gang kunde det ikke glippe. Det har vi sagt saa tit, men denne Gang passede det. Kl. 17 startede vi Ulrich Birch, og efter at have naaet passende Højde udløste han, og saa kom de igen, disse spændende Sekunder, hvor man staar paa Jorden med tilbageholdt Aandedræt og knyttede Næver, som om man ved at anspænde hver Muskel i Kroppen, med sin Vilje kunde bringe Svæveplanet til at stige. Men det var ikke nødvendigt. Efter at være sunket til ca. 40 m over Klinten, sank Maskinen ikke mere, men fortsatte ned langs Kysten, saa langt Øjet kunde følge den. 3 Minutter senere kom Svæveplanet sejlende tilbage hen over vore Hoveder, stadig følgende Kysten i en skraa sideglidende Stilling. 10 Gange blev Maskinen til en lille Prik i det fjerne. 20 Gange hørte vi det monotont dirre i Luften over vore Hoveder, hver Gang Maskinen passerede.
En halv Time var gaaet fra Startøjeblikket, indtil Birch gav Tegn til, at han vilde lande. Landingen fulgte glat Kl. 17,36. 34 Minutter i Luften uden Motor, et glimrende Resultat efter dansk Maalestok. og Begejstringen var stor. men Tiden kostbar, det blev snart mørkt, og der skulde naas endnu to Svæveflyvninger denne Dag. Svæveplanet blev gjort startklar, og Kl. 17,58 startede Otto Veibel. I den følgende halve Time oplevede ogsaa han Svæveflyvningen i al dens Herlighed, med den skønne Sjællands Kyst under sig, og den synkende Sol i Horisonten, et Billede der nok skal bringe en i Stemning, naar det ses fra et Svæveplan, der lydløst, uden en larmende Motor i Nærheden, glider majestætisk gennem Luften. Kl. 18,30 blev der givet Tegn til Landingen, der forløb uden Uheld.
Ogsaa jeg fik Lejlighed til at prøve en virkelig Svæveflyvning. Fra Kl. 18,50 til Kl. 19,20 sejlede jeg frem og tilbage langs Kysten, alt imedens Solen forsvandt under Horisonten, og Skumringen langsomt sænkede sig over de mange Sommerhuse ved Kysten. Det var en Oplevelse, jeg sent vil glemme, og jeg haaber, at mange af vore Svæveflyvekammerater i Sommerens Løb maa opnaa at komme til at svæveflyve ved Tisvilde Strand.
Ullrick Birch og Otto Veibel vil jeg gerne i Svæveflyvesagens Navn takke for deres uselviske Sammenhold og Kammeratskab, thi kun det gør det muligt at naa de for Svaveflyvesagens saa betydningsfulde Resultater.
